Brøndby - Sønderjyske 1 (2-0)
Der MÅ komme en trodsreaktion fra Brøndby. Katastrofal indsats i Horsens! Den manglede både vilje og energi. Og understregede at Kent Nielsen endnu ikke har fået implementeret et spilkoncept, der passer til Brøndbys trup. Man siger jo at Kent altid starter med at organisere forsvaret. Det er der nogenlunde styr på (jeg tror det dårlige forsvarsspil i Horsens var en enlig svale), men det fremadrettede halter gevaldigt. Krohn-Dehli bliver slet ikke sat i scene i de områder, hvor han er bedst, og det lider Brøndby under. Men de vinder den her kamp, for Sønderjyske er bare ikke gode nok. De taber ikke stort, men de taber, og det er også et udtryk for manglende klasse. Spillede ok med i Randers, og blev bortdømt på et straffe, men der mangler alligevel lige 15-20% til superligaklasse.
FC Midtjylland - Randers X (1-1)
6 point de seneste 2 kampe giver naturligvis FCM selvtillid. Men det vil være synd at sige at midtjyderne har spillet godt. Randers vandt over Sønderjyske, men har ellers været forårets skuffelse. 4 point i 6 kampe er slet ikke godt nok med den trup! Jeg tror det her bliver en rodet affære. Danny Olsen ude for FCM, og det koster på den kreative front. FCM sidder sikkert på fjerdepladsen, og Randers kan hverken nå det ene eller det andet. Klubben har en målsætning om sjettepladsen, og den skal holdes. Uafgjort kan begge mandskaber leve med, og det tror jeg det bliver...
Horsens - Esbjerg X (1-1)
Endnu en uafgjort tror jeg på her. Horsens fik selvtillid efter den flotte sejr over Brøndby, og er favorit her. Men Spelmann og Søgaard ude er 50% af midtbanen, og det bryder måske rytmen lidt. Kenneth Emil er nok tilbage efter en skade – det er positivt. Esbjerg er et ok hold, og er her uden Rieks, men de skuffede med skidt forsvarsspil mod Nordsjælland. Får de rettet op på det, kan der være point her. En tæt kamp bliver det, og begge hold kan med en sejr komme et stykke væk fra nedrykning. Kampens betydning gør at begge mandskaber måske ikke satser 100% på sejr, så jeg tror på uafgjort.
OB - Nordsjælland 1 (2-1)
FCN har vundet de seneste 2 kampe, og har spillet flot. De overraskede mig med sejr i Esbjerg i sidste runde. Men her møder de en klub, der kan styre Bernburg og Junior, og kan lægge et hårdt tryk på Nordsjællands forsvar. Det tror jeg ikke de kan modstå, så jeg forventer fynsk hjemmesejr. OB spiller stadig med om sølv (guld tror jeg ikke på), og de skal vinde her for at holde fast i Brøndby. Nordsjælland har intet andet end æren at spille for Den motivationsforskel bør gøre en stor forskel.
AGF - FC København 2 (0-1)
Agf har 10 spillere ude, læser man overalt.. Men lur mig om ikke Erik Rasmussen alligevel stiller med 11 spillere, der er topmotiverede. Største problem er at Graulund igen har karantæne – jeg kan ikke se, hvordan Agf skal kunne score uden. Jeg tror ikke FCK bare kører hen over Agf; jeg tror de kommer til at arbejde hårdt for sejren. Men de får den. FC Nordvest i torsdag var ingen modstand for et i øvrigt reservespækket FCK, så den kamp tæller ikke som undskyldning. Men FCK gør nok til at vinde i Århus.
AaB - Vejle 1 (2-0)
Aab spillede bedst mod OB, og havde fortjent sejren. Det samme var tilfældet onsdag aften i Brøndby, hvor forsvaret sejlede, men den offensive del af holdet var stærk. Aab er et godt hold, og jeg kan ikke se Vejle komme herfra med point. Recepten er simpel for Aab; spil med fart og aggressivitet – det plejer at knække Vejle. VB snakker hele tiden om at de er gode nok, men der kommer ikke sejre på kontoen. Jimmy, Gaarde og Würtz er på deres gamle hjemmebane, og er sikkert topmotiverede. Zaza er ude for Aab efter en skulderskade i Brøndby-kampen. Men det er ikke nok. Aab vinder den her kamp.
Den solida: AaB-seger till odds 1,55 hos Expekt.
Dubbelt upp: Under 2,5 mål i AGF-FCK till odds 2,10 hos Expekt.
Den vågade: X i FCM-Randers till odds 3,65 hos Expekt