Sønderjyske – AaB 1 (2-1)
Sønderjyske på hjemmebane. Oven i købet en tung bane, og det er ikke nogen nem opgave. Jeg er sikker på, at AaB får det svært her, og jeg tror faktisk de taber. I know, Sønderjyske vinder aldrig over AaB. I de sidste 10 indbyrdes kampe har Sønderjyske vundet.. 0! Men jeg tror de bryder den triste stime og vinder efterårets sidste kamp.
FC Nordsjælland - FC Midtjylland 2 (0-2)
FCM er kommet godt i gang og bør vel vinde den her. FCN er et spøjst hold, der på gode dage kan slå de fleste, men Wieghorsts tropper er ustabile og generelt et dårligere hold end FCM. At Ulvene samtidig per tradition spiller gode kampe i Farum bekræfter mig bare i, at de er favoritter i den her kam. Efter en katastrofal start er Kuhns tropper kommet godt i gang, og de er snart at finde i top 6 igen.
Randers - HB Køge 2 (1-2)
Den her kamp skal jeg selv se live. Jeg sagde nej til en invitation om at tage til Fyn og se mit favorithold møde FCK. Fordi den her, for 2 uger siden, tegnede spændende, og som et opgør, der gjaldt liv eller død.. Nu er den til gengæld totalt uinteressant, i hvert fald for Randers, der er væk. HB Køge kan med en sejr bevare et spinkelt håb om overlevelse, men Randers FC må indstille sig på en total død vinter og et uinteressant forår - ikke fedt. Randers har langt bedre spillere end HB Køge, men de gode spillere har vist skræmmende lavt niveau dette efterår. Jeg tager til Randers og ser den her, men forventer egentlig, at de gratis is i VIP Loungen bliver det mest opløftende denne dag. HB Køges større motivation kan gøre udfaldet.
Silkeborg – Brøndby X (2-2)
SIF spiller frisk fremad på hjemmebane, og Brøndbys defensiv er dårlig. Der er chance for en del mål. Hvis BIF taber her, bliver det en meget kedelig vinter for Kent & Co, og selv med uafgjort må man sige, at efteråret har været skuffende. Brøndbys forsvar er dårligt, og offensivt er man afhængige af, at Duncan holder den fine form. SIF kan med en sejr her virkelig se tilbage på et flot efterår. Det vil de forsøge, men jeg kan godt se BIF lave mål også, så uafgjort er et godt bud.
OB - FC København X (0-0)
OB kan komme syv point foran FCK med en sejr her og næsten afgøre mesterskabet. Omvendt kan FCK slutte et middelmådigt efterår bare et point efter fynboerne. Vigtigst for begge hold er det ikke at tabe denne kamp, og det tror jeg betyder, vi får en meget kontrolleret affære at se. To hold, der traditionelt står godt i defensiven og i den her kamp ikke satser for meget i offensiven. Det lugter målfattigt, og det lugter af uafgjort.
AGF – Esbjerg X (1-1)
AGF gjorde det super mod Brøndby og fik brudt den dårlige stime uden sejre. Nu kommer topholdet Esbjerg og den gamle træner, Ove P, på besøg. Jeg ser GF som favoritter, men Ove er snu og ved om nogen, hvordan man driller GF. Begge hold vil gerne spille fremad, så jeg forventer en underholdende forestilling. 1-1 eller 2-2 kunne være gode bud, og sejren kan også gå til begge sider, men jeg tror mest på uafgjort.
Den solida: Under 2,5 mål i OB - FCK til 1,70 hos Expekt.
Målfesten: Över 2,5 mål i Silkeborg - Brøndby till odds 1,85 hos Expekt.
Den vågade: HB Køge-seger till 4,25 hos Expekt.