FORUM

I SpelUnivers.com och Spilxpertens.com gemensamma forum kan du bidra till debatt kring sportsbetting antingen under kategorin ”Odds”, ”Strategi” eller ”Resultat”. Här diskuteras det om spelobjekt, debatt om olika infallsvinklar till sportsbetting, samt diskussion kring liveresultat och slutresultat.

Det är viktigt att det hålls en bra nivå på forumet och att det inte blir någon sandlåda. Eventuella övertramp leder till avstängning. För att kunna delta i forumet måste man ha en användare och det skapas här: Skapa användare

Har du frågor om matcher eller spel så tveka inte att ställa dom till våra experter här i forumet.

Forum

Spilleloven træder i kraft: Hvad med SpilXperten.com?

  • 01
    Spilxperten
    den 30 december 2011 18:40

    Spilleloven træder i kraft1. januar 2012 er den dato, hvor det danske spillemarked liberaliseres, når spilleloven træder i kraft. Det betyder fremover, at bookmakerne samt udbydere af poker og casino skal have erhvervet en licens i Danmark, før de må udbyde odds, poker og casino. Det betyder for dig, som spiller på nettet, at det hele nu foregår under forhold, som er reguleret af den danske stat og Spillemyndigheden. Du kan altså fortsat være sikker på, at hjemmesiderne fremstår på dansk, at dine gevinster kan udbetales til din bankkonto med mere.

    Spilleloven bringer ændringer med sig

    For SpilXperten.com er der selvfølgelig også ændringer på grund af den nye spillelov. Det, der primært vil ændre sig her på siden, er udvalget af bookmakere. De bookmakere, der ikke har erhvervet sig en licens i Danmark, vil ikke fremover blive anbefalet i SpilXpertens bookmakerguide eller i spilfiduserne fra eksperter og boblere. Det betyder, at en række bookmakere forsvinder her fra SpilXperten, mens andre kommer til. Du kan nederst i denne nyhed se, hvilke bookmakere, du fremover kan støde ind i og læse mere om her på SpilXperten.com.

    2012 bliver et spændende år
    Her på SpilXperten.com glæder vi os som gale til 2012, som tegner til at blive et rigtigt stort sportsår. De store begivenheder, der vender tilbage år efter år, såsom Tour de France og Superbowl, vil naturligvis også være at finde i 2012, men endnu bedre er det, at der til sommer afvikles både EM i fodbold samt OL i London. Der kommer altså til at være et overflødighedshorn af spændende sportsbegivenheder og muligheder for folk, der vil oddse i 2012. Fra SpilXpertens side kan vi også roligt sige, at vi vil gøre vores til, at 2012 bliver endnu bedre end 2011. Således har vi et par nye spændende tiltag i ærmet, som forhåbentlig kommer til at bringe glæde hos jer, vores brugere.

    Bookmakere med licens i 2012

    Betfair
    Bet365
    Nordicbet
    Centrebet
    Ladbrokes
    Danbook
    Betsafe
    Unibet
    Bet24
    Sportingbet
    Scandic Bookmakers
    Danske Spil
    24hPoker
    PartyBets
    Betsson
    Cashpoint (ny bookmaker)
    Yaybet (ny bookmaker)
    Mermaidbet (ny bookmaker)
    PKR.com (ny bookmaker)
    Stanleybet (ny bookmaker)

    Derudover forventes det, at en række bookmakere i løbet af 2012 vil komme tilbage på det danske marked. Således har både William Hill og Tipico tilkendegivet, at de vender tilbage, mens andre bookmakere også må forventes at gå med samme planer. Du vil selvfølgelig blive opdateret her på SpilXperten.com, når nye bookmakere kommer til.

    FAQ om spilleloven

    Vi har lavet en FAQ om den nye spillelov, hvor de væsentligste ting og lidt baggrundsviden figurerer. Du finder den her: FAQ om Spilleloven i Danmark

    Med venlig hilsen
    Teamet bag SpilXperten.com

    • Svara
    • 02
      WoodmanWoody
      den 30 december 2011 18:50

      Lad mig lige forstå det helt ret @Parise må du ikke henvise til Pinnacle i dine tips mere f.eks?

      Og alle dine tips der kommer fra Pinnacle af i øjeblikket hvor man ikke kan finde gode alternativer vil du så ikke lægge op mere? Det vil da være en skam....

      • Svara
      • 03
        Parise
        den 30 december 2011 19:09

        Rigtigt. Jeg må ikke henvise til Pinnacle fra 2012.

        Går selvfølgelig ikke på kompromis med prisen på de spil jeg sender ud. Dels fordi kunderne skal kunne spille det de vil på mine spil og dels fordi at jeg ikke vil lade mig nøjes med en dårligere TBP end jeg kunne have fået ved at benytte en seriøs bookmaker. Min TBP/vundne units er det produkt jeg kan tilbyde og det produkt skal ikke gøres ringere af en lov uden mening.

        • Svara
      • 04
        andymar
        den 30 december 2011 20:01

        Har Pinnacle sagt noget om den danske "liberalisering" ?

        • Svara
    • 05
      Parise
      den 30 december 2011 18:40

      Vil da lige byde ind som den første.

      Jeg vil selvfølgelig benytte alle bookies til mine betalingstips, hvis man kan få samme odds hos Pinnacle/5Dimes. Ellers vil der kun komme spil uden Pinny/5Dimes-alternativ fra Bet365(oftest dogs -0,5), som de fleste kan bruge. Så selvom der vil stå odds fra papbookielisten, så vil samme odds kunne findes hos de rigtige bookmakere. Dermed er alt efter reglerne, selvom antallet af tips må forventes at dale desværre. Ydermere nævner jeg ikke de licensløse bookies med et ord i mine tips eller i mine analyser.

      Jeg vil dog jævnligt poste lidt picks på min Twitter og fortælle @Skattefar om det i mine tweets. Har nemlig intet problem med at teste denne latterlige lov af og Twitter er vel også en slags medie. Spillemyndigheden mener vel også at Twitter er et ulovligt medie til formidling af spilforslag for danskere(og nordkoreanere)? :D

      Det gode ved spilleloven? Jeg kan bruge tid på at få min specials profil i plus.

      • Svara
      • 06
        cbll
        den 31 december 2011 11:55

        Ved folk, om Bet365's osv.s udbud bliver PRÆCIS det samme?

        Jeg tænker, om de ikke stryger noget af deres TBP tilbage, og så cutter ned på specials m.m., som f.eks. dem Parise snakker om? Eller om det er den samme side, bare .dk?

        Frygter virkelig denne "liberalisering" - det tangerer jo grænsen op til et slags STASI overvågningssystem. Personligt er jeg kold i røven og spiller fortsat videre hos Pinnacle og SBO. De har ikke lukket ned for danskere, og de er formentlig pænt ligeglade med den danske lovgivning. HVIS de lukker ned, så er det intet problem at finde en trader i udlandet der kan tage ens penge og placere bets for en.

        • Svara